Om os
Kontaktcentret Vesterbro er et værested for psykisk sårbare og udsatte i hjertet af Vesterbro i København. Hvert år har stedet kontakt med over 300 forskellige mennesker i udsatte livssituationer, som vi støtter
i at opretholde et værdigt liv og i at være en del af et fællesskab.
Der tilbydes blandt andet prisvenlig varm frokost, NADA, bad og tøjvask. Derudover er der mulighed for økonomisk rådgivning, hjælp til IT samt oprettelse af blandt andet MitID, e-Boks og sundhed.dk m.m.
Vi har både faste aktiviteter og fællesskaber, og der sker løbende nye ting, så du er altid velkommen til at spørge, hvad der er aktuelt lige nu. Og hvis du går med en idé til en social aktivitet eller noget, du synes vi mangler, vil vi meget gerne høre den og se om det er noget, der kan lade sig gøre.
Vores fornemste opgave er at sikre, at folk får den hjælp i andre instanser, som de har brug for og ret til. De mennesker, som bruger Kontaktcentret, har ofte langvarige og komplicerede sager i kommunen. De har bare ikke selv de ressourcer, der kræves for at holde styr på alle de ender, der skal mødes og for at kunne navigere i lovgivningen, så man er sikret et meningsfuldt forløb. Så der tager vi gerne med og bistår vores brugere. Det oplever vi, at mange synes, er trygt.
Tine Thaning, Forstander
Kontaktcentret Vesterbro er et lavtærskeltilbud efter SEL §79. Det er en selvejende institution med driftsaftale med Københavns Kommune. Stedet er en del af KFUK Sociale Arbejde og samarbejder med en række forskellige tilbud rundt om i København.